Omsorgsarbejdet i Vejle Oasekirke

I Vejle Oasekirke er vi mennesker på vej sammen. Vi ønsker at have et godt fællesskab, hvor vi er der for hinanden - både når livet eller troen er svær, men også når der sker dejlige og glædelige ting.

Vi har derfor flere forskellige tilbud:

Omsorgsgruppen
Vi ønsker at være en levende menighed, hvor vi har omsorg for hinanden. Vi ønsker at følges ad, både når livet er let, og når det er svært for os som
enkeltpersoner og familier. Kaldet til at elske hinanden og være kirke på vej i fællesskab gælder for os alle.

Omsorgsgruppen vil gerne sætte ekstra fokus på dette og hjælpe vores præst Christina med hyrderollen i vores menighed.
Vi kan kontaktes som enkeltpersoner, og vi har tavshedspligt.

I omsorgsgruppen vil vi på denne baggrund gerne tage medansvar for:

  • At mennesker og familier i menigheden bliver mødt, når der er brug for det
  • At alle føler sig set og hørt, også hvis man af forskellige grunde har en periode,
    hvor man ikke kan deltage i menighedens aktiviteter
  • At koordinere hjælp af forskellig art, når der er brug for det
  • At koordinere med ”værter for nye"-gruppen, så også nye i menigheden føler sig set og mødt.
Hvem kan du række ud til?
Omsorgsgruppen består af: 
Belinda, Torben, Tove, Christina, Grete, Helle og Gert.

Eller kontakt Christina Preisler på christina@vejleoasekirke.dk 


Cellegrupper
En cellegruppe er et mindre fællesskab på 6-10 personer, der mødes 1-2 gange om måneden i private hjem, og deler liv og tro med hinanden. Det er kirkens nære fællesskab. Man kan måske kalde det ens base i menigheden. Familieklyngen fungerer også som en cellegruppe, hvor familier med mindre børn mødes en søndag formiddag i kirken. Vi drømmer om at få lavet flere celler og  klynger.

Vil du vide mere om cellegrupper, er du velkommen til at kontakte Hans Kristian Jørgensen, tlf. 2620 3218.

Forbøn
Vi tilbyder også forbøn. Ved alle gudstjenester er der mulighed for at blive bedt med og for, men vi har også en gruppe, der beder mellem gudstjenester.

Hvis du har noget, du ønsker hjælp til at bede for, så skriv til bedformig@vejleoasekirke.dk. Der er mennesker i den anden ende, som er klar til at hjælpe dig med at bede, og de vil også gerne mødes med dig, hvis du har lyst til det.

Samtale
Endelig er der også mulighed for samtale og sjælesorg hos kirkens præst Christina Preisler, som kan kontaktes på christina@vejleoasekirke.dk