Børnekirke - for børn i 0. kl. til og med 6. kl.
Her kan du under gudstjenesten komme med til leg og sjov, bøn og fordybelse. Vi gør bibelhistorierne spændende og relevante for børnene, så de bliver fortrolige med kristendommens grundlæggende indhold.
Minikirke - for børn i alderen 2 - 6 år
I Minikirke får dit barn en god oplevelse med at komme i kirke. Kirken er nemlig også deres! Til Minikirke er der en god atmosfære med tryghed og tillid. Vi formidler den kristne tro til børnene på forskellige måder gennem året.
I kirken har vi også et Legerum med Lego, bøger og andet legetøj. Her har du som forælder mulighed for at sætte dig sammen med de mindste børn.
Legegruppe
Vi er en håndfuld hjemmepassere med tilknytning til det kirkelige miljø i Vejle. Vi mødes hver torsdag formiddag fra kl. 09.30 til 11.30 i Vejle Oasekirkes lokaler, med vores dejlige børn i alderen 0-2 år. Ind i mellem tager vi også ud af huset. Derfor kan I kontakte Belinda på 93859975, hvis I har lyst til at være med.
Børneklubben er for alle børn fra 5 år- 4. klasse i kirken og jeres venner er også velkomne.
I børneklubben skal vi lege, få nye venner, quizze, høre om Gud, spise eftermiddagsmad, og indimellem så spiser vi også pizza sammen til aftensmad.
Vi er både voksne ledere og flere super seje teenagere, der er klar til at give dig sjove eftermiddage i kirkens lokaler. Vi mødes fra kl 16.30-18.00 ca. hveranden fredag - se datoer i kalenderen.
Har du eller dine forældre spørgsmål eller ønsker yderligere information, er I velkomne til at ringe til Louise eller Malene (eller finde os i kirke en søndag)
Vi glæder os til at se dig!
Venlig hilsen
Louise (louiseydenielsen@gmail.com, 28904875 )
Malene (bisgaard2402@gmail.com, 25344488)
Og øvrige ledere og teenage-ledere.