Hvad vil det sige at være skabt i Guds billede?

Undervisningsaften med Keld Dahlman

Spørgsmålet om menneskets værdi er til debat. Den voksende individualisering, som samfundet præges af, bevirker, at de eksistentielle spørgsmål om menneskets identitet og værdi vokser i kraft og styrke. I det sekulære humanistiske menneskesyn, som i høj grad præger de vesteuropæiske samfund, er mennesket populært sagt verdens centrum og målestok. Dette skaber et enormt pres på individet, da det selv må bære ansvaret for fiasko og succes – personlig værdi er noget, der skal arbejdes for - en performance.

I dette foredrag vil Keld Dahlmann, Generalsekretær ved DanskOase, afsøge et syn på mennesket, som tager udgangspunkt i en iboende værdi og undersøge, hvad det betyder for vores liv, relationer og arbejde.

Velkommen til en spændende aften onsdag d. 22. maj kl. 19.00.