I to årtusinder har den kristne kirke brugt bekendelser til at forklare troens kernebudskab. De løber som en rød tråd gennem kirkehistorien, og binder os sammen med dem, som kom før os. Her i Vejle Oasekirke tilslutter vi os de samme bekendelser som den danske folkekirke. Du kan læse mere om hver bekendelse herunder.

Den apostolske Trosbekendelse (kendt som Trosbekendelsen)

Den apotolske Trosbekendelse er det ældste bekendelsesskrift, vi har. Når vi siger trosbekendelsen er vi i fællesskab med kristne forgængere helt tilbage til det gamle Rom, omkring år 200-400.

I 700-tallet blev den fastlagt til den form, vi kender idag - på nær det, der kaldes “forsagelsen”. Den blev først indført af Grundtvig og senere, i 1949, optaget i søndagens trosbekendelse. Faktisk er Danmark det eneste luthersk-evangeliske land, der har forsagelsen som en fast del af trosbekendelsen. Nogle lande har aldrig brugt den, mens andre lande, for eksempel Sverige, med tiden har afskaffet netop den del. Derfor debatteres det også herhjemme, hvorvidt forsagelsen skal tages ud af trosbekendelsen igen, så den kommer tilbage til sine oldkirkelige rødder.

Vi bruger denne trosbekendelse ved de fleste af vores gudstjenester og i forbindelse med dåb og konfirmation.

Læs Trosbekendelsen her.

Den nikænokonstantinopolitanske Trosbekendelse

Har du svært ved at udtale det, du lige har læst? Så fat mod!  Forklaringen er, at den blev skabt på to forskellige kirkemøder, som fandt sted i henholdsvis Nikæa og Konstantinopel. I daglig tale kaldes den dog kun Den nikænske Trosbekendelse.

For præcis 1700 år siden, i år 325, indkaldte kejser Konstantin omkring 300 biskopper fra hele den kristne verden til et af kirkehistoriens vigtigste møder. Det var det første af de såkaldte kirkemøder, som blev afholdt, når der var behov for at få sat på plads, hvad der var den sande kristendom. Konstantin ønskede enhed i kirken, især når det gjaldt forklaringen af Kristi sande natur, og i fællesskab udfærdigede man den nikænske trosbekendelse. Den blev udvidet i år 381, og blev en milepæl for kirkens lære om Treenigheden.

Vi bruger den engang imellem til vores gudstjenester, særligt i forbindelse med højtider eller dåb og konfirmation.

Den athanasianske Trosbekendelse

Den athanasianske Trosbekendelse er skrevet omkring år 435. Bekendelsen blev skrevet, efter der igen opstod stridigheder om, hvordan man skulle forstå Treenigheden.

Denne bekendelse er længere end de andre og har et mere filosofisk præg. Den er delt i to: en del om Treenigheden og en del om Kristologien, dvs. læren om Kristus. Den var altså et forsøg på at uddybe og præcisere kirkens lære i en tid, hvor der fandtes mange alternative ideer til kristendommen.

Den athanasianske trosbekendelse skulle sammenfatte troen, og er sandsynligvis blevet brugt til datidens præsteuddannelser.

Læs Den athanasianske Trosbekendelse her

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus udkom første gang i 1529. Det var midt under reformationen, og det vidner indholdet også om. Den var nemlig henvendt særligt til familier, for at give dem en håndgribelig hjælp til at praktisere tro i hjemmet - noget, som udsprang Luthers tanker om, at almindelige mennesker også skulle have en direkte adgang til Gud.

Katekismen indeholder grundlæggende læring og undervisning, og er formuleret kort, klart og pædagogisk.

Den augsburgske Bekendelse

Den augsburgske Bekendelse, også kendt som Confessio Augustana, er det vigtigste bekendelsesskrift i den lutherske kirke. Den blev skrevet af reformatoren Philip Melanchton, som i 1530 forelagde den for den tysk-romerske kejser Karl 5. Formålet med bekendelsen var både teologisk og politisk. Reformatorerne ville gerne vise, hvad de stod for, og at det var i overensstemmelse med kristen lære. Den augsburgske Bekendelse blev en slags “grundlov” for luthersk tro og praksis, og den bruges stadig som officielt bekendelsesskrift i de fleste lutherske kirker, inklusiv den danske folkekirke. Den regnes for reformationens teologiske hoveddokument, der tydeligt formulerede den lutherske identitet og trosforståelse.

Læs Den augsburgske Bekendelse her.